Kategori: Kærlighed

Neurotransmitteren Dopamin er pt. min føde!

Vildt som livet kan tage en drejning fra den ene dag til den anden. Det ved de fleste. Både dem der pludselig er blevet frataget en kær, blevet opsagt fra deres job, er blevet syge, har vundet i Lotto eller lign. Det er de ting der sker, mens livet banker derud af. Må indrømme at jeg i perioder har tænkt at hastighedsgrænsen indimellem er blevet overskredet mht. livsoplevelser. Ingen brok – blot en konstatering og med tanke på at alle oplevelser former os og gør os til de mennesker vi er.

Det er sådan livet er – det er hele tiden i bevægelse. Jeg prøver så godt jeg kan på at leve i nuet. Tage en dag ad gangen og ikke bruge energi på hvad jeg skal om en uge. Det har krævet træning for mig som kontrolmenneske, men øvelse gør mester og det har givet mig meget mindre ”stress”.

Jeg har været alene uden partner i over 4 år. Som I helt alene – hvis du slog mit navn op i ordbogen, var synonymet ”nonnekloster”. Mit sidste forhold var fyldt af kontrol, fremfor kærlighed. Ikke den bedste kombi.

Jeg har fået fyldt mit kærlighedsbarometer op af venner, familie og min hund. Bevares – det er ikke det samme, men jeg synes bestemt jeg har og får masser af kærlighed i mit liv. Jeg har on/off været på forskellige dating apps. I meget korte perioder, fordi jeg har svært ved at navigere i dem. Jeg synes det er svært at bedømme mennesker ud fra et billede og måske en meget kort tekst. Ved godt at det er øjnene der ”spiser” først, men i bund og grund er det indholdet af pakken der betyder noget. Sådan er det i hvert fald for mig. Og mht. indhold opdagede jeg, at jeg er voldsomt kræsen. Jeg har haft en indre dialog med mig selv om mine ”krav”, men blev enig med mig selv om at jeg altid hellere vil undvære end at nøjes. Mine veninder og familie har uafhængigt af hinanden sagt at jeg først ville finde en kæreste hvis jeg blev hovedkulds forelsket. Det bliver jeg ikke på datingsider eller på en walk and talk tur. Der skal lidt mere til.

Har i øvrigt meget sjældent været forelsket. Måske max 2 gange i mit liv. Jeg har været sammen med partnere jeg har elsket, men som jeg ikke har været forelsket i. Jeg tror ikke det er alle der oplever at blive forelsket. Det er så vild en følelse, som slet ikke kan beskrives, den skal mærkes.

Jeg havde egentlig affundet mig med at jeg havde det godt alene, og at det var fint. Så tog livet den berømte drejning. Pludselig derude i livet, møder jeg en. Helt tilfældigt på alle måder og med en kemi der slår gnister som bliver til en eksplosion. Endnu mere overvældende og ekstremt uventet. Ukompliceret, enestående og som et match made in Denmark. Samme energi, livsgnist, humor og alligevel forskellige. Rent faktisk har han alt hvad jeg kunne sætte tjek tegn ved, og så med ekstra glimmer på toppen og en stjernekaster oveni. Samtidig er han en type jeg aldrig havde swippet den rigtige vej ved, hvis jeg havde set ham på en dating app. Ret skræmmende egentlig, hvor mange gode ting vi misser ved at forholde os til vores egne begrænsninger og normer. Jeg skal blank indrømme at det er hans fortjeneste at vi ses. Han har virkelig gjort sig umage – på alle tænkelige punkter og så endda med kæmpe ekstra oveni.

Ironisk nok – kan vi begge takke vores besties for at have mødt hinanden.

Det er SÅ vildt og selvom det er meget nyt, føler jeg at jeg har vundet i det vildeste lotteri. Jeg ved også at jeg kan falde brat og at der ingen garantier er i livet. Men lige nu – lige præcis nu, har jeg ladet alle parader falde og bare være i det. Lige der, direkte fra højre – blev jeg ramt med 280 i timen! Det skete på den helt rigtige måde – for mig – derude i livet……….. Ekstremt overvældende og samtidig fuldstændig fantastisk.

Lige nu – elsker jeg alt – ved livets drejninger 😊

Leverpostej eller jomfruhummer?

Jeg har altid sagt at jeg ikke vil have et leverpostejsliv eller et leverpostejsforhold. Hermed ikke sagt at jeg ikke holder af hverdagen. Hverdagen er livets lim, der holder fast på det der er vigtigt. Hverdagen er skøn og hvis du gør dig umage, uden besvær, så bliver den fantastisk.

Nogle vælger at leve et leverpostejsliv. Med det, mener jeg et liv hvor den ene dag bare tager den anden. Flere end vi regner med, sover i hver deres soveværelse, kysser sjældent hinanden og hvis de gør så er det tantekys og uden nogen særlig form for kommunikation. Hvornår dødede lidenskaben? Hvornår blev det mere reglen end undtagelsen. Hvornår stoppede du med at gøre dig umage? Jeg ved godt at hver dag ikke kan være et kæmpe festfyrværkeri, men at leve i 5-20 år, i et “jeg nøjes” forhold, forstår jeg ikke. Måske også en af grundene til at jeg ikke har en kæreste? Jeg vil ikke nøjes og min partner skal ikke nøjes! Nogle undskylder det med at de har børn sammen, men børn er ikke dumme. De kan godt se om mor og far trives, er lykkelige og glade.

Hvis du sammenholder det med en arbejdsplads. Hvilken arbejdsgiver vil have ansatte som præsterer under middel eller ligefrem er ligeglad? Det vil de færreste. Hvorfor skal det så være sådan i et parforhold? Jeg er helt med at i medgang og modgang og alt det der, men når det så bliver ligegyldigt i så mange år, hvorfor så fortsætte? I flere tilfælde ender det med sidespring eller lign. og ikke at jeg overhovedet er fortaler for utroskab, så undrer det mig ikke. Det skulle have været stoppet inden, for utroskab, handler ofte om at der er noget der ikke fungerer og sandsynligvis ikke har gjort det længe. Her er kommunikation løsningen. Men flere og flere kommunikerer ikke.

Det er vigtig at gøre sig umage, for at “virksomheden” kører. Det behøver ikke at koste noget, andet end opmærksomhed og kommunikation.

Jeg har selv flere kuldsejlede forhold bag mig, mest af alt fordi jeg ikke vil leve et leverpostejsforhold, hvor kun den ene part bliver ved med at gøre sig umage og den anden læner sig tilbage og synes det er toppen. Ikke at sige, at jeg giver nemt op, for jeg er da også blevet i forhold i alt for mange år, end hvad der var sundt.

Vi skal spille hinanden gode. Vi skal løfte og anerkende hinanden. På samme måde som en virksomhed i vækst. Blomsterne skal vandes og vi skal være fælles om det. Den ene kan vande og den anden kan gøde, det behøver nødvendigvis ikke være ens.

Hvis du vander og gøder engang imellem, så visner planten ikke. Det samme med en virksomhed. Gør du en indsats, er arbejdsom, finder løsninger og gør dig umage, så vækster virksomheden. Lader du den passe sig selv og ignorerer dens signaler, så går den konkurs. Det er jo ikke raketvidenskab. Samtidig er det vigtigt at kommunikere og være ærlig. Fortælle hvad du har brug for og hvad du værdsætter. Det er jo ikke nogen gættekonkurrence og du kan ikke forvente at din partner er tankelæser og gør det, du selv forestiller dig inde i hovedet.

Jeg er ikke fan af leverpostejsliv eller leverpostejsforhold.

SSS (swipe, smaltalk og sex)

I gamle dage indrykkede folk kontaktannonce i ugeblade og aviser. Min mor og far fandt hinanden på den måde. Han var soldat i Gaza og min mor lå på sygehuset med opereret knæ. Hendes værelseskammerat lokkede hende til at skrive til ham, der senere blev min far. De har kendt hinanden i 60 år og været gift i 55. Det er beundringsværdigt. Min søster og svoger har også kendt hinanden fra gymnasietiden. Jeg er lidt det “sorte” får i familien, der brød rammen og blev skilt. Men jeg er glad – og det er vel i bund og grund det vigtigste 😁

Siden da har jeg IKKE været så heldig i kærligheds lotteriet. Min dømmekraft viste sig at være helt hen i vejret. Jeg lærte da i hvert fald hvad jeg ikke ville have. Desuden duer jeg ikke til leverpostejsforhold.

MEN det er nye tider. Jeg har været single i 3 år, og har været på under en håndfuld walk and talks uden den store kemi. Jeg er ikke bleg for at indrømme at jeg har været på Tinder, happn og Facebook dating. Dog meget kort tid på hver. Jeg har virkelig svært ved at navigere i det. Jeg sidder og swiper hovedsageligt på udseende og det føles som om jeg sidder og kigger i et udsalgskatalog.

Duer…..

Duer ikke……

Når det er personligheden/mennesket der er vigtig for mig, så er det edderbardyleme svært at swipe frem og tilbage. De der ikke havde skrevet (skriver havde, fordi jeg holder pause – måske for altid) noget på deres profil gjorde det endnu sværere. For mig er det vigtigt at gøre sig umage og det er en egenskab jeg også vil vægte højt i en fremtidig kæreste. Hvis der så ingenting står, så synes jeg ikke han har gjort sig umage (siger tante Møghe hahaha). Når der så var et match (og det kunne der være ret mange af på en dag), så kommer alle smaltalk beskederne. Det er jeg heller ikke god til 🙂 Og al den tid der bruges – og jeg efter 3-10 beskeder finder ud af at det ikke er et match, pyhhhhaaaa. Det gider jeg simpelthen ikke. Jeg ved godt at det tager tid at lære et andet menneske at kende. Men hvem har så mange timer i døgnet? Altså hvis der også skal være plads til andet. Jeg ved jeg er kræsen – mht. personlighed…… Jeg er ligeglad med hvad han arbejder med, men der skal gerne være noget imellem ørene, humor og initiativ. Det er egenskaber jeg selv synes jeg indeholder og det skulle gerne matche til en vis grad. Jeg vil ikke nøjes – bare for at kende en. Så vil jeg hellere være alene. Og det har jeg så været 3 år. Kemien skal også passe og det er åbenbart meget store krav jeg stiller 🙂

Hvad så? Endelig efter 3 år, er jeg klar til et parforhold. Det føles som at lede efter nålen i en høstak og jeg gider kun bruge tid på nogen der har indhold. Nogle vil synes det lyder arrogant, men vil alle ikke det. Bruge tid på mennesker der har indhold og er interessante. Tid er kostbar. Og så er der Corona……… Virkelig ikke nemt 🙂 Ved godt det er småting i forhold til de store udfordringer DK og resten af verden står midt i pt. 🙁

Har en tidligere kollega som jeg synes er vældig sød og underligt nok så har vi aldrig været kærester. Vi har kendt hinanden siden vi var først i 20’erne. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, for jeg tror egentlig at vi begge to altid har kunnet li’ hinanden…… Det bunder nok mest i at vi begge har været i forhold, forskudt af hinanden. Han måtte ellers godt komme og se min kunstsamling – Ahahahaha. Han ved godt hvem han er, er jeg ret sikker på.

Vi bliver flere og flere singler – hvorfor? Er vi for kræsne, leder efter det perfekte (det findes ikke), giver vi for hurtigt op? Magter vi ikke at skulle et eller flere fodboldhold igennem?

Og hvad sker der lige med det der “duer ikke” swipes. Jeg fik selv mega stress i løbet af 2 dage. Mest fordi jeg gerne ville svare alle på en ordentlig måde og ikke bare ignorere beskeder. Det synes jeg rent faktisk jeg skyldte dem, der har brugt tid på at skrive til mig. Selv de der “skal vi knalde” beskeder – tak men nej tak. Jeg er altså ikke snerpet – men han må godt indeholde lidt mere end det.

Jeg ved også hvad jeg selv står for og synes faktisk at mit katalog er fuld af god kvalitet, en enkelt K3er i form af en kronisk sygdom, som dog ikke fylder og kun er en lille del af mig. Og nu lyder det måske som om jeg er desperat – men hallo, efter 3 år alene og i en fremskreden alder – så kan det da også kun gå for langsomt, men jeg er ikke desperat 🙂

Så kære skytsengel 🙂 – send lige det rigtige mandfolk min vej, helst den sidste for livet, jeg lover det bliver en fest (hvad du sender ud, kommer tilbage i en eller anden form – karmaloven)

Skål for *biiiiib*

Advarsel: hvis du er snerpet/sart, så læs ikke videre.

De fleste der kender mig, ved at jeg har været single i nogle år efterhånden. Før det var jeg i et rigtig lorteparfohold (citat; Magtens Korridorer) – Især de to sidste år af det. Et forhold, der fik mig til at tvivle på mig selv, mit værd og personlighed.

Det tager tid at restituere – at finde sig selv og ikke mindst få bygget sig selv op igen. Både så du står stærkt i din base, men også så du har noget at tilbyde en anden.

Det kommer jeg ikke nærmere ind på, for det er faktisk ikke det, indlægget handler om.

Sex er en af de basale ting, der bare skal fungere. Det er ikke noget der tales om, for mange synes det er et tabu. Det synes jeg ikke – altså jeg behøver ikke at høre detaljer, men synes da det er fedt hvis en veninde ringer og siger at hun har fået biiiiiiiiip. Mht. sex, så har det stået stille de sidste mange år og i mit parforhold (på 5 år) var det praktisk talt ikke eksisterende. Ikke pga. mig, men pga. min tidligere partner. Noget der også gjorde at følelsen af mindre værd blev forstærket. Bevares – jeg har haft en del muligheder mens jeg har været single, men jeg er kommet dertil, hvor det betyder ekstremt meget om det er en jeg klinger med i hovedet og ikke kun en lækker krop. For faktisk betyder det ikke så meget hvordan de ser ud, hvilke strømper de har på, men mere hvordan deres personlighed er. Jeg er MEGA kræsen – mht. kemi/personlighed. Jeg havde en kammerat, som jeg talte med ang. sex, hvorpå han sagde, du spørger sgu da bare en, og så er det ud igen næste morgen. Det kan jeg ikke – mere. Det er ikke kun det fysiske – der skal sgu være noget fælles intelligens /kemi, også selvom det ikke er en kommende kæreste.

Jeg har lige været på Vig festival med en flok veninder. Vi havde egentlig tænkt at det blev rigtig hyggeligt. Det blev det ikke! Det blev skide hamrende sjovt. Vi har ligget i sprit, så maven sveg og jeg rører næsten aldrig alkohol. Ikke fordi jeg er kedelig, men fordi jeg går ikke og pimper alene herhjemme.

At gå i byen, synes jeg faktisk er røv sygt. I hvert fald har de sidste par gange ikke været særlig sjovt. Total overfladisk og et stort kødmarked. Men på festivalen – 5 dage, hvor du rent faktisk lærer folk at kende – på alle måder. Både med tømmermænd og som morgen”grim”, med sorte tæer, når de skal på potten osv. Det er SÅ meget federe end ”hvad laver du så”.

Jeg har virkelig haft det sjovt med de piger jeg har været afsted med. Jeg var faktisk lidt udfordret inden. Mest fordi, at selvom jeg er et socialt menneske, så har jeg brug for at lade op. Og 5 dage, tæt sammen med så mange mennesker, var jeg faktisk meget udfordret på. Til og med at skulle bo sammen med 1 ud af 4 piger, jeg slet ikke kendte. Det kom jeg til. Faktisk var det hende og jeg der hang mest sammen. Vi havde det SÅ sjovt og blev kaldt karmaprinsesserne. Især de handicappede fik sig en oplevelse. Vi fik taget billeder på skødet af dem, byttede solbriller, dansede med dem med downs – og de elskede det! Ligeså gjorde vi. Ingen overflader, ingen filtre, bare ren kærlighed.

Samtidig gav vi high fives til alle der passerede os, gav dem en svingtur i armen – og dem der skulle stå på hovedet for at smile, blev faktisk omvendt og gik grinende derfra. Bevares, der var måske en enkelt eller to, der syntes vi var for meget, men det handler mere om dem, end om os. Vi spredte bare kærlighed og god energi. Stor hyldest til Master Fatman.

Et par aftner i træk mødte jeg et par meget pæne ret unge brødre. Vi havde det rigtig sjovt og de flirtede uhæmmet. Jeg var sikker på de havde lavet et væddemål om hvem der kunne score en ”Milf”, men det blev de faktisk lidt fornærmet over. Og egentlig er jeg ligeglad med om de havde. De var uhøjtidelige, selvom de lignede nogle fra forsiden af Euroman. Jeg blev fuld, det blev de også. Jeg nåede ikke at se en af de koncerter, jeg faktisk gerne ville se og en af pigerne tog en for holdet, da hun gerne ville hjem, lynede forteltet op, troede vi havde haft indbrud, indtil hun faktisk opdagede at de var en af brødrenes trøje der lå på græsset i forteltet. Hun lynede igen, tog tilbage til pladsen og jeg joinede senere, i en anden kjole, for jeg kunne ikke finde den jeg havde haft på…….. I øvrigt heller ikke mine trusser – AHAHA. Noget jeg ALDRIG ville gøre – jeg er slet ikke til ONS og slet ikke med så ung en mand. Men alder er kun et tal – det hele handler om kemi. Jeg havde en fest – og prøv at tænk på hvor mange års energi der har været indestængt! 😉 Godt han var ung…….. bortset fra at vi begge endte med at være ret fulde. Mange vil måske tænke, skrev hun ikke lige at der skulle være en fælles intelligens/kemi, men yngre mennesker kan faktisk have fede holdninger, følge med og være skarpe. Og ja jeg betragter faktisk mig selv som ret intelligent på mange måder – også selvom jeg er blondine 🙂

Som min datter sagde inden hun tog på ferie med sin far: ”Mor for fa’en – du er alene uden børn i 14 dage, nu må du se at komme lidt ud. Hvis altså ikke der er groet spindelvæv på dig” ?

Jeg syntes måske det var lidt pinligt dagen efter – men jeg havde jo bestemt ikke tvunget nogen til noget, alder er bare et tal, jeg har ingen partner, og ikke haft det længe og veninderne var meget støttende. Faktisk lavede de cocktails med pynt, satte vores ”specielle” ringspil (se billede) på bordet og udbragte en skål: Skål for pik ? Det kalder man sgu da veninder!!!!!

Jeg elsker jer <3 Nu vil jeg sove i et døgn 🙂

Kærlighedsglimmer ad libitum

Følelser kan ikke fjernes. De kommer og går – og ofte som det passer dem. Nogle kan tæmmes andre kan ikke. Heldigvis. Nogle følelser er rare, andre er knap så rare. Fælles for dem er, at de giver indblik i livets op og nedture. De kan give enorm megen indsigt. Det kræver dog at du må træffe alle nødvendige og adækvate foranstaltninger. Nogle er bedre til at takle følelser end andre. Nogle fortrænger dem ligefrem. Det tror jeg er meget usundt. Men de er der, følelserne – altid. Heldigvis. Følelser er også en ventil. En ventil til udluftning af sindet. Nogle følelser varer lang tid, andre er kort forbipasserende.

Jeg tror jeg er født med kronisk ”festfyrværkeri følelse”. Den følelse der tættest kan beskrives som forelskelse. Jeg har oftest en boblende glæde i min krop. Jeg føler mig så heldig. Både pga. følelsen, men også i livet generelt. Jeg kunne godt vælge at fokusere på nogle af de mindre gode ting, men det er ikke særlig konstruktivt og det ligger ikke naturligt for mig.

Jeg er vildt glad – fordi jeg har fået mig selv tilbage. Jeg har haft nogle år hvor jeg ikke var mig selv. Mange har ikke bemærket det, nogle enkle har – men jeg har selv mærket det. Eller det kom snigende og jeg opdagede det først alt, alt for sent. Min glæde og begejstring var i dvale pga. den situation jeg var i. Jeg kan så meget mærke jeg er tilbage med fuld power. Jeg kan mærke det på de mennesker jeg møder, men også i min egen kerne.

Jeg er taknemmelig. Jeg er lykkelig. Jeg er heldig. Jeg er glad.  Jeg er forelsket – i livet. Alting lykkedes og jeg er så taknemmelig for alle omkring mig.

Mit budskab i dette er egentlig: Lad ikke nogen slukke dit lys. Hverken dig selv eller andre. Der er mennesker der går rundt som menneskelige lyseslukkere – og mit råd er at holde dig langt væk fra dem. LØB. De kan virke søde og interessante, men pludselig bliver alt sort. Der er ingen kærlighed eller empati gemt i disse mennesker. Nogle kan være sin egen lyseslukker – og her vil jeg anbefale at søge profesionel hjælp eller hjælp i selvudvikling.

Det kan føles som om at du har mistet dig selv. Jeg har selv været der, hvor jeg troede at jeg aldrig nogensinde skulle få mig selv tilbage. At jeg fik frarøvet min personlighed. Det var skræmmende og det tager tid. Men hvis du arbejder – så kommer det – med tid. Jeg føler det som om jeg har vundet den største gevinst i Lotto – jeg har fået mig selv, mit humør, min begejstring, min lykke, min glæde, min kærlighed tilbage. Det vilde er at det føles helt vildt overvældende. Næsten som om jeg har dobbelt styrke af det hele. Som om jeg er småberuset – af de fede følelser.

Pointe: Pas godt på dig selv, kom væk fra lyseslukkerne, elsk dig selv og giv dig tid. Det er det hele værd – hvis du vil!

Hvis du møder en jubelglad vindmølle der kaster kærlighedsglimmer til højre og venstre, så er det bare mig.

God weekend med pailletter, glimmer og masser af kærlighed (ikke mindst til dig selv – du fortjener det!)

Love is Love

Der er ordsprog som “kærlighed overvinder alt”,  “størst af alt er kærligheden”. Jeg har den holdning, som mange  andre, at hvis bare der var mere kærlighed i verden, så ville der ikke være så mange udfordringer.

I denne tid, hvor Priden er i fuld gang, flyder det heldigvis med kærlighed. Kærlighed til de der er anderledes end de “normer” der er sat, uanset køn, alder og ikke mindst kærlighed til livet.

I går fortalte en veninde mig at der var nogle der troede at hun var sprunget ud som lesbisk. Det havde vi megen sjov med. Ikke at der er noget galt i at være lesbisk, det hylder jeg i allerhøjeste grad, men fordi vi bl.a. skriver skat, skatter, baby m.m. til hinanden. Jeg selv er flere gange blevet konfronteret med om ikke jeg var til piger, fordi jeg netop skriver skatter, skatte, baby m.m. til mine bedste veninder. En skat er dyrebar (altså bortset fra den vi betaler – den er bare dyr ?) og min familie og veninder er dyrebare for mig. Jeg også både skriver og siger at jeg elsker dem. Højt! For det gør jeg.

Jeg kysser dem også. Altså ikke lange intense kys med tungen, men på kinden og også tantekys på munden. Jeg samler på veninder, der er solstråler, positive og fuld af kærlighed. Jeg viser dem også hvor meget jeg sætter pris på dem, ved kys og kram. Det er helt naturligt for mig og har altid været det i min familie. De er en del af mig og derfor også helt naturligt for mig, at jeg viser min kærlighed til dem.

Jeg glædes over at se billeder af mænd og kvinder der krammer og kysser, og hylder at vi trods alt er kommet så langt at det kun er et fåtal der kommer med negative bemærkninger. Til dem sendes bare ekstra kærlighed, da de sikkert har brug for det!

Men så alligevel talte jeg med en ung mand forleden, som fortalte at mange unge piger kysser hinanden, endda meget intenst, og det var bare helt naturligt, men hvis en ung dreng gav en kammerat et kys på kinden, blev de straks udråbt som bøsser…… Altså som om det var et skældsord. Så længere er vi trods alt ikke. Jeg lærer heldigvis mine børn at så længe der er kærlighed – er det fuldstændig ligemeget i hvilken form det er og at det er ok at vise kærlighed til dem de holder af!

Jeg elsker i aller højeste grad og hylder i den grad mangfoldigheden! Så længe der er kærlighed til stede!

Hurra og størst af alt er kærligheden!

Happy Pride!